Jakker og Veste

 

Trænger du til en ny jakke eller en vest til den kommende vintersæson? I så fald er Praxis det helt rette sted for dig at lede. Hos Praxis tilbyder vi et kæmpe udvalg af kvalitetsjakker og -veste som en del af vores outdoor-sortiment. Det danske vejr er kendt for at være meget omskifteligt, og fra dag til dag kan du opleve alt lige fra sol, regn, vind og sågar snefald, hvilket betyder, at din garderobe skal være velassorteret, så du kan være klædt godt på til alle slags vejr. Vi er specialister og førende i at levere arbejdsbeklædning til alle typer af erhverv, og vi kan tilbyde dig og dine kollegaer en lang række kvalitetsjakker og -veste, der er specifikt udviklet til effektivt at holde overkroppen varm i den kolde, danske vinterperiode.

 

Alle vores typer af jakker og veste er produceret af førende leverandører, og samtlige produkter er udviklet med øje for både høj kvalitet, lækkert design, smarte funktionaliteter og ikke mindst stor komfort. Vi har konstant dig som slutbruger med i hele designprocessen, hvilket er vores garanti til dig om, at alle produkterne er skræddersyede efter dine behov og præferencer. Og så gør det jo ikke noget, at vores store udvalg gennemgående fås til yderst favorable lavpriser, der ofte inkluderer rigtig skarpe tilbud. Så tag et kig nedenfor på siden her eller tjek vores katalog, hvor du kan se det flotte sortiment af jakker og veste, så du kan blive klædt godt på, inden vinterkulden for alvor sætter ind.

Jakker og Veste


Jakker og veste til alle behov og formål

Mange har et arbejde, der implicerer, at man i mere eller mindre udstrakt grad opholder sig udendørs, og i visse tilfælde kan det betyde flere timers udendørsarbejde i streg. Dette kan være strenge arbejdsvilkår, hvis ikke du har den rette jakke eller vest, der kan beskytte din overkrop mod kolde temperaturer, vind eller regn. Hos Praxis gør vi en dyd ud af at kunne tilbyde vores kunder outdoor-jakker, der kan anvendes til mange forskellige formål. Derfor afspejler vores sortiment et væld af forskellige funktionsbestemte jakker – alt lige fra lækre dunjakker og dyneveste, over modstandsdygtige, praktiske vindjakker til trænings- og sportsjakker i forbindelse med mere aktive formål.

 

Derudover finder du blandt vores udvalg også varme og komfortable bodywarmere, der specifikt er udviklet til at holde muskler og led varme i den kolde tid pga. det tykke og tætsiddende kvalitetsmateriale. Ønsker du at helgardere dig mod vinterkulden, kan du med fordel kombinere din jakke eller vest med en af vores lækre og varme fleece-jakker, som samtidig kan bidrage til at optimere komfortniveauet.

Hos Praxis er der således rig mulighed for at finde en jakke eller vest, der passer til netop din arbejdsfunktion såvel som mere fritidsorienterede formål.

 

Herre- og damejakker med perfekt pasform

En ting er, om din outdoor-jakke kan holde kulde og blæst ude, en anden ting er, om jakken eller vesten yder din krop den rette komfort, som sikrer, at det er behageligt at bevæge dig i forbindelse med udførelsen af din arbejdsfunktion eller fysiske træning. For at skabe den bedst mulige komfort, kræver det, at dit overtøj er tilpasset nøjagtig din krops størrelse. Derfor har vi hos Praxis et meget bredt udvalg af jakker og veste i alle størrelser, så du netop kan vælge lige præcis den perfekte pasform, som føles rigtig og mest behagelig – uanset om der er tale om herre- eller damejakker. For at sikre dig den perfekte pasform har vi under de specifikke produkter angivet en størrelsesguide med illustrationer, hvor du kan orientere dig, hvis du skulle være i tvivl. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at henvende dig telefonisk, hvor vi altid står klar med kyndig vejledning. Foruden valgfrihed mellem forskellige herre- og damejakker tilbyder vi selvfølgelig vores jakker og veste i mange farver og forskellige, moderigtige design. Hos Praxis er de funktionelle og praktiske løsninger nemlig aldrig på bekostning af det æstetiske udtryk og smarte detaljer såsom flotte mønstre/syninger, aftagelig hætte, ekstra inderlommer og lignende. Alle vores dunjakker, vindjakker, dyneveste, træningsjakker og bodywarmere er således yderst designrigtige og ikke mindst faconsyede, så de ikke kun er komfortable, men også en fryd for øjet at bære.

 

Vi fokuserer på dig – og dine behov

Hos Praxis opererer vi ud fra en mission om at levere skræddersyede beklædningsløsninger, der passer netop til den enkelte kundes behov og præferencer. Din tilfredshed og vores målestok, og vi ønsker kun at gøre din arbejdsdag nemmere og så praktisk som muligt, og det afspejler sig også i forhold såsom bestilling, levering, betaling og ikke mindst returret. Her tilbyder vi dig en super fleksibel ordning i form af hele 60 dages fuld returret, hvilket sikrer, at du ikke er tvunget til at beholde de købte produkter, hvis de ikke stemmer overens med de forestillinger, du og din arbejdsplads havde gjort jer. En anden praktisk service er, at vi har lavet specifikke vaskeangivelser under de enkelte jakker og veste, så du er sikker på at kunne vedligeholde og rengøre dem på korrekt vis. Nem, bekvemt – god service.